Nææh… Vi når det simpelthen ikke – eller dvs. jeg kunne jo godt ha’ slået det i morges hvor jeg gemte mig i køkkenet sammen med de lyserøde skåle og lækre ingredienser. Men jeg prioriterede at bage – for det giver ro, faktisk så meget ro at jeg tror at bagning kan bruges som terapiform. Bagning er en proces hvor det er vigtigt at følge opskriften, pisker længe og slapper af med en bog så længe. Man sidder ved ovnen og holder øje mens kagerne vokser og allerbedst turen i haven efter friske blomster eller bær der kan pynte øverst på kagerne… Og så gør det slet ingenting at kagerne er i ministørrelse…
… Så kunne det jo være at morgendagens terapi er græsslåning… eller mon man kan få en til at slå græs med muffins som betaling;-)